Skip til hoved indholdet

IT på Ebberup skole

Vi arbejder meget med IT på flere niveauer på Ebberup skole

Ipads

I indskolingen har hver elev på Ebberup Skole en iPad, der er deres personlige, som følger dem til de skal i 3. klasse.

Vi bruger Ipads i indskolingen, fordi det er et redskab som understøtter alle elevers muligheder for at deltage på lige vilkår i undervisningen. F.eks. igennem brugen af IntoWords, der indeholder mange forskellige understøttende funktioner.

Brugen af udvalgte matematik– og læseapps virker motiverende, og understøtter elevens indlæring ved hjælp af billeder og lyd.

Vi laver også online-bøger med egne billeder og tekst.

Smartboards

I alle klasser findes der et smartboard. Et smartboard er en elektronisk trykfølsom tavle. Smartboardet gør, at den almindelige tavleundervisning kan erstattes af en interaktiv undervisning, og kan samtidig få fremlæggelser og præsentationer til at gå op i en højere enhed via projektoren.

Pc'er

Alle elever får udleveret og låner en PC i starten af 3. klasse. Denne følger dem til de går ud af 9. klasse, men vi lægger op til at elever i 7. kl - 9. kl medbringer deres eget device.

PC'en er derfor et kendt og meget brugt arbejdsredskab for eleverne. På PC'en har de mulighed for at arbejde med eksempelvis Office365, som følger dem så længe de er skolelev i Assens Kommune. Office365 er en online sky-version af Officepakken. Eleverne kan arbejde med skoleopgaver i skolen og gemme det "i skyen". Derved kan de fortsætte, hvor de slap, når de kommer hjem.

3D printer

Skolen har også en 3D printer, som står synligt på gangen. Her kan elever, forældre og medarbejdere følge med i, hvad der printes. Nogle gange laver håndværk og design et projekt, hvor de arbejder med 3D. 

Skolevej 4
5631 Ebberup

Telefon: 64 74 77 55
ebberupskole@assens.dk

Nyttige links